Pointgivning, m.m.

07-05-2010

Hvis du synes din hund ikke har fået de point som du mener den burde have haft, så læs her.
  1. Læs først regler for pointgivning, og se om du stadig mener der er fejl.
     
  2. Dernæst skal du sikre dig at du er medlem af Spidshundeklubben, og at du har betalt dit kontingent senest 5 uger inden udstillingen.
     
  3. Dernæst skal du sikre dig at ejerforholdet er korrekt.
    Første gang en hund bliver udstillet, registrer vi ejeren på hunden, samt om ejeren er medlem af Spidshundeklubben.
    Bliver der derefter foretaget ejerskifte vil vi ikke bemærke dette.
    Derfor er det vigtigt, at man ved ejerskifte af en tidligere udstillet hund, sender en besked til os om det, så vi kan ændre det i databasen.
     
    Se i menuen under Klubben - Kontakt - Resultatstyring
     
  4. Husk desuden, altid at få registreret ejerskift på din hund i DKK, da vi ellers får forkert adresse, når vi skal udsende PM m.m.

Tilbage til forrige side